Dagens lille gjesteblogg kommer fra den danske supertreneren Christina. Jeg fikk æren av å trene med Christina i sommer under en treningsleir hvor vi både hadde mange bra treningsøkter men også diskusjoner. Derfor er jeg ekstra glad for at at akkurat hun ville skrive et gjesteinnlegg her.
Christina driver, i tillegg til å konkurrere på det danske landslaget i lydighet, denne hundeskolen i Danmark hvor man blant annet kan lese hennes utrolig bra hundeblad på nett, eller shoppe leker og bøker.
Blog om hvalpetræning
En blog om hvalpetræning? Det er jo et kæmpestort emne, derfor er min første tanke: Hvad skal ikke med? Jeg er i øjeblikket ved at skrive en bog, der bl.a. handler om hvalpens grundtræning og har for længst passeret de 400 sider. I bogen beskriver vi også det system til hundens uddannelse, vi arbejder efter i mit firma Hund & Træning, der dækker nogle af de vigtige områder for hvalpens udvikling. Jeg har derfor valgt i denne blog at fokusere på en af de ting, jeg synes er meget vigtige i hvalpens opvækst – nemlig balance. Balance mellem aktivitet og passivitet, balance mellem at hunden selv tager initiativ eller venter på signal, balance mellem konkurrencetræning og detaljer, balance mellem koncentration og tempoøvelser, mellem forventning og uforudsigelighed. Selv om træningen af de forskellige øvelser til eliteklassen eller et andet program man konkurrerer efter, selvfølgelig kræver viden og teknik, er selve det at lære hunden øvelserne ikke den vanskeligste del af hundetræningen. Det der kræver mest er, at skabe den rette balance i træningen og dermed i hundens motivation og intensitetsniveau. For mig at ser er der, når man skærer ind til benet, egentlig kun to problemer i hundetræningen: Hunden er alt for motiveret eller hunden er for lidt motiveret. At arbejde med en umotiveret hund er en pinsel både for hunden og for ejeren, det er sådan set lige meget om hunden ved, hvordan den skal udføre en øvelse, hvis den ikke er motiveret for at gøre det. Det samme gælder hunde der er alt for tændte, her er det også lige meget, at hunden kan lave den perfekte øvelse til træning, når den til prøver bliver så tændt, at den næsten ikke kan være i sig selv af bare begejstring, og dermed kommer til at misse øvelserne. At uddanne en hund til den rette balance i træning og til konkurrencer – det er en kunst…..
Balance kan bruges som kodeord både for hvalpens træning, men er også for hundens træning set i hele hundens livsperspektiv. Jeg er ikke interesseret i at lave den yngste elitechampion. Jeg er interesseret i at min hund kan holde længe, og at den ikke bliver slidt ned fysisk af at lave for krævende øvelser eller gå for lange gåture for tidligt. Hunde udvikler sig mht. power og intensitet, og er for de mindre og mellemstore hunde ofte på toppen mellem 5 – 7 års alderen. Jeg ser en del, som har for travlt med at træne øvelser for tidligt i hundens liv, men får problemer der er svære at løse senere i hundens liv, fordi det grundlægende handler om at regulere hundens intensitetsniveau, og ikke bare lige fikse en øvelse her og nu. Hvis man ikke har en grundtræning at gå tilbage til, er det langt mere kævende at putte ind i hunden senere.
Basis for træning – motivation og samarbejde
Når jeg får en ny hvalp, der skal trænes til konkurrencer, er det allervigtigste at etablere et samarbejde med hvalpen, og samtidig gøre hvalpen motiveret for træningen. Jeg vil, at min hund skal have en meget høj motivation for at samarbejde med mig. Uden samarbejde ingen træning, og her er det vigtigste at skabe en god relation til sin hund. Derfor tager jeg udgangspunkt i KLIK-konceptet, som er de fire indsatsområder som min grundtræning består af. K står for kontakt – dvs. frivillig tilbudt kontakt, L står for leg, I står for initiativ og K står for kontrol, som i kropskontrol, selvkontrol og belønningskontrol.
Gennem KLIK konceptet arbejder vi med en række små og enkle øvelser, der styrker hundens empowerment og arbejdsglæde. Alt efter hvilken hund det drejer sig om, vurderer jeg, om der skal fokuseres på at gøre hunden mere intens og initiativrig, eller om der skal lægges mest vægt på at udvikle hundens selvkontrol, f.eks. gennem fristeøvelser. Jeg er på ingen måde optaget af at lære min hvalp en masse færdige øvelser, mens den er lille bitte. For mig er grundtræningen det fundament, hele min øvrige træning skal bygges op om. Det er i grundtræningen, at jeg lærer min hund at lege og det er i grundtræningen, at hunden lærer at den skal gøre noget for at få en belønning. Det er også her jeg opbygger de redskaber og de færdigheder, jeg senere skal bruge i træningen, som f.eks. kan være forskellige former for targetadfærd. Hunden skal også lære min træningssystematik at kende. Når jeg klikker min hund i en bliv-position, så skal den blive i positionen, indtil jeg kommer hen til den med belønningen, mens den i andre øvelser gerne må gå efter belønningen osv. Hunden skal vide hvad jeg forventer, når jeg tilbageholder klikket, og i hvilke situationer jeg vil have mere af det samme, højere intensitet eller noget nyt. De redskaber kan man godt indarbejde senere i hundens liv, det er bare så meget lettere og hurtigere at gøre det i hvalpealderen.
Komme ud og opleve – Miljøtræning og socialisering
Miljøtræning og socialisering er som alle ved fantastisk vigtig i hvalpens uddannelse. På intet andet tidspunkt er hvalpen så modtagelig for at lære og for at tilpasse sig nye indtryk, som i de første måneder efter at den er flyttet ind. Jeg mener, at hvalpen skal have oplevet alle de miljøer, den senere skal færdes i, mens den er i socialiseringsfasen, så den føler sig tryg. Samtidigt er det for mig vigtigt, at hvalpen lærer at koncentrere sig og træne på steder, hvor der er fremmede hunde og mennesker. Det kan man ikke begynde med for tidligt. Igen er kodeordet balance, og det er vigtigt, at miljøtræningen sker på hundens præmisser. Derfor skal der være plads til ro og hvile i hundens dagligdag sideløbende med de nye oplevelser. Min yngste hund Senna var en lille bølle som hvalp. For hende indførte jeg faste sovetider i løbet af dagen, så hun lærte at være i ro og slappe af. Da jeg har border collie, en race der indimellem kan blive nærtagende i samværet med andre hunde, sætter jeg oplevelser med andre hunde meget højt på min socialiseringsliste. For min yngste hund Senna kunne vi tidligt sige, at “nærkontakt med labrador” til fulde var lykkes.
Fungere i dagligdagen
Alle vores konkurrencehunde er også familiehunde, der skal fungere både i hverdagen og i konkurrencesituationer. Derfor er det vigtigt at træne helt basale øvelser som indkald, gå pænt i line, opholde sig i bur, være med på hotelværelser, kende forskel på din og min mad og alle de andre ting, som det er nødvendigt at hunden kan i dagligdagen. Det er trods alt den største del af den tid, vi tilbringer sammen. Vi har alle sammen vores grænser for, hvad vi kan leve med – kend dem og arbejd målrettet for at din hund bliver en skøn familiehund. Jeg hører indimellem historier om klikkertrænede hunde, der f.eks. går på bordene. Jeg tænker, at det kun er løse rygter, for det er jo muligt at træne en hund med klikkertræning til lige præcis det vi ønsker! I den forbindelse kan jeg kun tilslutte mig Susan Garrets ord: Positive is not permissive.
Kernekompetencer
Den sidste ting jeg vil nævne her, som jeg arbejder på med mine hvalpe, er en række små delmomenter af øvelser, som jeg betragter som byggeklodser, der når de er indlært kan sættes sammen til de færdige øvelser. Det er f.eks. delmomenter som indtage plads, fart i indløb, blive i sit, stå og dæk, skifte positioner, at holde fast på en genstand, stoppe under løb, søgedelen af næseprøven og mange flere. Når man træner alle de små brikker i puslespillet, er det let senere at sætte dem sammen til færdige øvelser, og det er også let senere at tage en del ud og “reparere” den, hvis man senere skulle få et problem.
Held og lykke med træningen
Christina Ingerslev